fbpx

DR Koncerthuset og ONE Marketing præsenterer robot til personalisering af e-mail udsendelser på IBM Watson Summit Denmark

Udfordring

” Med over fire hundrede meget forskellige koncerter om året har vores udvikling fra udsendelse af generiske nyhedsbreve til segmenterede nyhedsbreve givet rigtig gode resultater. Vi ønsker dog at gå skridtet videre og personalisere vores e-mail udsendelser, så indholdet bliver meget mere målrettet i forhold til den enkelte kunde.” siger Anne Buchwald Pedersen, CRM Manager i DR Koncerthuset.

Et tæt samarbejde mellem DR Koncerthuset og ONE Marketing har resulteret i udvikling af markedsføringsrobotten ONE Prediction, der ved hjælp af kognitiv analyse og Machine Learning er i stand til at vurdere, hvor relevant en specifik koncert er for den enkelte kunde.

”De test vi har gennemført sammen med DR Koncerthuset, har vist, at vi på forhånd kan identificere de kunder, der køber ca. 70 procent af billetterne til en koncert. I stedet for at spamme de kunder, der ikke er interesseret i eller har lav interesse i koncerten, kan vi istedet sende en anden e-mail med en koncert, der har større interesse.

De kunder, der får e-mails med personligt udvalgt indhold, har i vores test givet meget bedre respons end de kunder, der har fået de normale e-mails. I testen købte kunder, der havde fået e-mails med personligt udvalgt indhold, 82 procent flere billetter end de øvrige kunder.” fortæller Kim Gregersen, der er Solution Architect hos ONE Marketing.

ONE Prediction forventes at blive sat i daglig produktion i DR Koncerthuset i januar, hvor efter det er planen, at udvide anvendelsen af løsningen til at personalisere  DR Koncerthusets hjemmeside, annoncering på digitale medier og anbefalinger i billetsystemet.

Se DR Koncerthuset og ONE Marketings præsentation ved IBM Watson Summit Denmark

2018-10-19T13:36:42+00:00